Animated Learning conference 2013

Lærerworkshop
7. november 2013 afholdes årets Animated Learning-konference på The Animation Workshop. Årets fokus er udvikling af multimodale didaktiske designs og undervisningsmateriale i netværksklynger på tværs af professioner.

Programmet som pdf

Programmet byder på blandt andre Birgitte Holm Sørensen fra ILD/AAU, der giver råd og vejledning om produktionsorienterede didaktikske designs, samt en lang række pitches og workshops.

Indholdet vil centrere sig om: Producerende tilgange til digitale didaktiske designs, Eleverne som kreative og æstetiske skabere, Spiludvikling i, eller til, undervisningen hvordan?, Hvordan meddesigner lærerne og/eller elever egne lærings-apps og visuelle undervisningsmaterialer?

Konferencens målgruppe er lærere, pædagoger, forskere, audiovisuelle virksomheder, forlag, pædagogiske ledere og konsulenter. Programmet byder på casestudies, hands-on workshops og oplæg fra anerkendte forskere, og kan findes her.

Konferencen foregår i VIA UC-auditoriet på Prinsens Allé 2, 8800 Viborg. Tilmelding kan foregå på VIApay og koster 1500 kr. (studerende: 500 kr. - tilmelding her)

Konferencen læner sig op af de nye Animated Learning skole- /virksomhedsklynger og er arrangeret med støtte fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling, Innovationsnetværket Visuel Vækst og SHAREPLAY.