Tvis Skole, 2010 - af Filmfestivalen for børn og unge
Tvis Skole, 2010 - af Filmfestivalen for børn og unge
Tvis Skole, 2010 - af Filmfestivalen for børn og unge
AnimationsoptagelseAnimationsoptagelse

Hvordan laves animation?

Animation
Animation er en filmteknik; en hurtig fremvisning af en serie billeder, tegninger eller fotos. Det er en optisk illusion af bevægelse, som kan præsenteres på mange måder enten i form af tegnefilm, film eller video.

Udstyr/materialer
Det kræver hverken særlig teknisk viden eller dyrt udstyr at lave animation. Det kræver at man har:
  • Webcam/videokamera
  • Bærbar/stationær computer

Derudover skal eller kan man bruge materialer i form af pap/ler/voks til at udforme fx figurer og landskab. Man kan også anvende andre ting som fx dukker og andre objekter til at animere med.

Teknik
Teknikken man arbejder ud fra, kalder man for 'stop motion' - den samme teknik, som er blevet brugt til at lave tegnefilmene 'Cirkeline', 'Bennys Badekar' og 'South Park'. Rent teknisk fungerer 'stop motion' ved, at man tager et billede, objektet flyttes, man tager et nyt billede osv. og sådan bliver man ved, indtil man har en filmsekvens.

Processen bag animationsfilm
Processen bag en animationsfilm ser sådan ud:
  • Idé, opgaveformulering, research
  • Synopsis
  • Storyboard
  • Figurdesign
  • Baggrund
  • Animering/filmning